MyCn18 er en ung planetarisk tσge, som befinder sig ca. 8000 lysσr borte. Rumteleskopet viser, at tσgens form er som et timeglas, med et kompliceret m°nster indgraveret i glasset. Billedet er sammensat af tre enkeltoptagelser, foretaget i r°dt, gr°nt og blσt lys. Resultatet er interessant, fordi det kaster nyt lys pσ vores kun mangelfulde forstσelse af, hvordan en stjernes d°dsproces forl°ber. I tidligere jordbaserede optagelser ser MyCn18 ud til at bestσ af et par store, ydre ringe med en mindre centralring, men de fine detaljer, som denne optagelse viser, ses ikke.
If°lge en af teorierne omhandlende dannelsen af planetariske tσger, er timeglasformen fremkommet ved en hurtig stjernevinds udvidelse indeni en mere langsom ekspanderende sky, som er mere tµt ved µkvator end nµr polerne. Hvad der ser ud som en lystµrk, elliptisk ring i centrum, og som fejlagtigt kan fortolkes som en µkvatorial tµt region, viser sig ved nµrmere eftersyn at vµre en kartoffelformet struktur med en symmetrisk akse, som er meget anderledes end aksen i det store timeglas. Den varme stjerne, som man har anset for at vµre den, som udskyder materiale og oplyser tσgen, er tydeligt ikke i centrum. Derfor opfylder MyCn18 ikke alle de afg°rende teoretiske forventninger.
Rumteleskopet har afsl°ret andre trµk i MyCn18, som er helt nye og uventede. For eksempel befinder der sig et par elliptiske ringe i centralomrσdet, som ser ud til at vµre konturerne af en andet timeglas. Der er ogsσ de komplicerede "graveringer" pσ selve timeglasets vµgge. De bue-formede µtsninger kunne vµre resterne af svage "skaller", som stjernen har afst°dt, da den var yngre, eller vµre et resultat af en tynd str°m af stof, som kolliderer med vµggene i timeglasset. En hidtil uset ledsagestjerne og dennes tyngdekraftpσvirkning, kan ogsσ vµre en forklaring pσ strukturen i MyCn18.
Henrik Glintborg/TBP